Bestil tid i København

>> Efterbehandling

Det er vigtigt, at du følger efterbehandlingen nøje. Helingsprocessen er forskellig fra person til person. Vær derfor varsom med at følge eventuelle råd fra venner. Deres helingsforløb kan være helt forskelligt fra dit. Er du i tvivl om det mindste, så vær ikke bange for at henvende dig. Vi står altid parat til at give dig den bedst mulige vejledning.

Afhængigt af hvilken piercing du har fået, er der forskellige hensyn du bør tage, og forskellige metoder du bør anvende, for at din piercing heler bedst muligt, og så hurtigt som muligt.

I de fleste piercinger sættes et smykke i, som tillader området at hæve.
Når hævelsen er faldet, skiftes til et mindre smykke.
Det er ikke nødvendigt at bestille tid til et smykkeskift, man kan bare komme forbi mellem 12:00 - 17:30

I alle tilfælde er det et godt råd, at hvis du bruger saltvand (som du bør) så bør du bruge salt uden tilsat jod, "Havsalt" .Jod kan udtørre området omkring piercingen på en uhensigtsmæssig måde.
Kan du ikke få fat i (hav)salt uden jod, er det dog bedre at bruge salt med jod, end ikke at bruge saltvand, da du får langt større problemer ved ikke at bruge saltvand, end ved at bruge salt(vand) med jod!

Klik på din piercing, for at få den præcise vejledning til din piercing.