top of page

Udtryk / Ordbog

Klik på et bogstav for at hoppe til ord i ordbogen der starter med det valgte bogstav

​

a b c d e f g h i k l m n o p q r s t u v z ø

Denne piercing-ordbog dækker naturligvis ikke alt, der har med piercing at gøre - men meningen er, at de 'fagudtryk' du støder på, her på hjemmesiden skal forklares på ganske almindeligt dansk.

​

Udtryk

Forklaring

​

​

Ampallang

Piercing, der ligger vandret gennem glans penis.

Ansigts-piercing

Piercing i ansigtet, fx øjenbryn, læbe, eller øre.

Apadravya

Piercing, der går lodret gennem glans penis.

APP

Association of Professional Piercers (USA) Organisationen af Professionelle Piercere

Autoklave

Sterilisationsapparat, hvor fx. kirurgiske redskaber steriliseres ved høj temperatur og højt tryk.

Autoklaveposer

Plastposer, der tåler varmen og trykket i autoklaven. Har brune skråstriber, når de har været i autoklaven.

​

Brintoverilte

Hydrogenperoxid, H2O2. Anvendtes tidligere som rensemiddel til fx. sår, men brintoverilten ødelægger vævet.

Bruskpiercing

Piercing, der går gennem brusk-laget, fx. i næsefløjen, eller øret

Butterfly

Piercing midt mellem kravebenenes nederste ender.

​

Christina

Piercing, der går gennem de ydre kønslæber, der hvor de 'mødes', forrest i skeden. Kaldes også for kvindelig/female Labret.

Conch

Piercing 'rundt om' kanten af øret, lige bag øreflippen.

C-vitamin

Ascorbinsyre, findes fx. i frisk frugt, men fåes også som tabletter.

​

Daith

Piercing gennem brusk'fold' i ørets forreste del.

Desinficere

At fjerne bakterier/vira/smittestoffer fra fx. en piercing-nål.

Dydoe

Piercing gennem 'kanten/volden' på oversiden af glans penis.

​

Earl

Piercing gennem huden på næseryggen, mellem øjnene.

​

Færdig-helet

Den tilstand, hvor fx. en piercing er blevet helt færdig, med at hele - og derfor kan tåle en vis belastning.


Genitial-piercing

Piercing, der sidder i 'kønsdelene' -hos mænd i penis, pungen -hos kvinder i skamlæber, klitoris m.v.

Gennemhelet

Når piercing-kanalen har fået en fast overflade ("hud") inden i kanalen.

Glans penis

Spidsen af penis. Kaldes også 'hovedet' eller 'agernet'.


Hafada

Piercing gennem huden, i 'pungen'.

Helings-forløb

Den/de processer, der foregår mens fx. en piercing-kanal heler/får overflade

Hud-piercing

Piercing, der 'kun' går gennem huden.

​

Implantat stål

Ståltype, der er beregnet til fx. at samle knogler med ("søm i benet")

Industrial

Vandret ørepiercing gennem brusk-buen øverst i øret.

Intimpiercing

Piercing, der sidder i 'kønsdelene' -hos mænd i penis, pungen -hos kvinder i skamlæber, klitoris m.v. (løs definition)

Isotonisk saltvand

En blanding af sterilt demineraliseret vand, og 0,9% salt. Virker mildt desinficerende.

Iwacha

Piercing gennem ansigtshuden, over overlæben.

​

Keeper

Et 'hesteskoformet' smykke, som bruges til at skjule en septum-piercing.

Kirurgisk stål

Ståltype, der er beregnet til fx. at samle knogler med ("søm i benet")

Konstruktion

Ørepiercing, der går gennem brusken øverst i øret, og ned genem 'bunden' af ørebrusken.

Krops-piercing

Piercing, der sidder 'under hagen'. Fx. brystvorte, butterfly.

Kønsdels-piercing

Piercing i kønsdelene, fx. kønslæber eller penis.


Labret

Piercing gennem ansigtshuden, under underlæben.

Lactacyd

Skånsom desinficerende sæbe, der egner sig til piercinger, indtil de er overflade-helet.

Legering

Blanding af metaller, fx. er 18 karat guld = 18 dele guld og 6 dele noget andet, fx. messing.

Listerine

Mund-skylle-væske, som bl.a. anvendes til tunge piercing, for at holde piercingen ren. Mildt desinficerende.

Læbe-/kindpiercing

Piercing, der går gennem læben eller kinden - og derfor er både en hud-piercing, og en mund-piercing.

 

Madonna

Piercing gennem ansigtshuden, mellem næsefløjen, og mundvigen. Kaldes også Monroe.

Master piercer

Seniorpiercer, der har gjort en afgørende forskel.

Monroe

Piercing gennem ansigtshuden, mellem næsefløjen, og mundvigen. Kaldes også Madonna.

 

Nikkel

Metal, som afgiver stoffer til kroppen. Stærkt allergifremkaldende.

Niobium

Andet navn for titanium, siges at være endnu renere end titanium.

​

Oralsex

'Mund-sex' fx. fellatio/cunnilingus, sex hvor kønsorgan 'bearbejdes' med munden eller tungen.

Overfladehelet
Når piercing-kanalen begynder at få en fast overflade ("hud") inden i kanalen.

Overflade-heling

Den proces, hvor fx. en piercing-kanal får en lukket overflade (hud), men endnu ikke er færdig-helet.

​

PA

Forkortelse af "Prince Albert".

Phthalater

Blødgøringsmiddel, der tilsættes PVC. Skader bl.a. forplantningsevnen.

Piercer

Person, der er uddannet til at pierce/lave piercinger.

Piercing

Fra engelsk; "At gennembore". Bruges både om handlingen; at gennembore huden, og om selve smykket.

Piercing pistol

'Pistol', som den guldsmede (-og utroværdige piercere) bruger til at 'skyde' øreringe i med.

Prince Albert

Piercing, der går ind på undersiden af glans penis, og ud gennem urinrøret.

Pubic

Piercing gennem huden på oversiden af penis, ved penis' basis.

 

Queen Victoria

Piercing, der går ind på oversiden af glans penis, og ud gennem urinrøret. Kaldes også "omvendt Prince Albert".

​

Rook

Piercing gennem brusk'fold' i ørets øverste del.


Satin

Skånsom desinficerende sæbe, der egner sig til piercinger, indtil de er overflade-helet.

Screw on's

Kugler, spikes eller lignende, som skrues på fx. enden af en stav (og har gevind inden i)

Senior piercer

Piercer, der har piercet i mere end 4 år.

Septum

Piercing i det tynde hudlag, mellem brusk og skillevæggen, mellem næseborene.

Smykkeskift

Nogle piercinger hæver. Derfor starter man med et smykke, der tillader hævning, og skifter senere til ét, der passer til piercingen uden hævning.

Spike

Spids 'pig', som kan skrues på fx. enden af en stav.

Sterilisation

En proces, hvor man sikrer at det steriliserede er absolut fri for bakterier, vira osv. Udføres i autoklave.

Surface "allround"

En specielt vinklet barbell som placeret hensigtsmæssigt i hudens overflade. denne piercing kan udføres flere steder på kroppen. derfor kalder vi den Surface 'allround'.

Sårvæske

Gullighvid væske, der kan komme fra et sår (piercing), der ikke er overflade-helet. holder såret fri for 'skidt'.

​

Titanium

Metal, stærkere end stål. og meget lettere. Ofte i flotte farver.

Tragus

Piercing gennem brusk'tungen' i ørets forreste del.

Triangel

Piercing gennem klitoris' basis' - erstatter klitoris-piercing, da denne ikke er sikker.

Tunge-piercing

Piercing, der går gennem tungen.

​

UV reflekterende

Plastmateriale, der "lyser" i ultraviolet (diskoteks) lys.


Vivag

Skånsom desinficerende sæbe, der egner sig til piercinger, indtil de er overflade-helet.

​

Zink

Grundstof/metal, virker svagt desinficerende.

​

Øre-piercing

Piercing gennem øret, bortset fra øreflip, er alle ørepiercinger = bruskpiercinger.

A
B
C
D
E
F
G
H
I
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
T
U
V
Z
Ø
bottom of page